Anlægsgartneren`s lille snak om foråret og haven… beskæring af træer og buske.

Jeg hedder Aksel Nørgaard, er anlægsgartner og har været i gang med mit firma siden 1997.

Jeg gennem mange år har fået en del spørgsmål om alle mulige ting vedrørende haver og pasning af disse.
Det har foranlediget mig til at skrive nogle ord om de årstider, vi alle skal igennem ,  måske kunne vi blive en lille smule klogere om, hvad der egentlig foregår derude på matriklen. Hvem ved?

Her kommer de så, ordene:

Det er marts måned, vinteren er ovre, solen begynder at varme, og fugle sidder ude i hegnet og brøler.
Kan man så komme i gang med ens have?

Tja…

Det er ikke det store, der sker til trods for den vågnende sæson.
Så kan vi da skære lidt i vores træer og buske, kan vi ikke?

Tja…

Det er så nu, vi kan tage en lille snak om emnet beskæring.

Før vi går i gang med det, skal vi lige have det op i nogle underpunkter.

For det første: Hvis vi kunne spørge de samlede masser af træer og buske omkring os om at blive det at blive skåret i, ville de enstemmigt sige, at de egentligt helst ville være fri for det formålsløse hakken i dem. Det var så den korte version

Den lange version er så, at man skal huske på, når man nu planlægger at beskære sine planter er, at ” VÆKSTEN FØLGER KNIVEN ” !!!

Når man går i gang, skal man holde sig for øje, at så skal man fortsætte med det resten af træets eller ens eget liv, for man har brudt træets rytme og provokeret det til at vokse i en anden retning end først indkodet. Det er også ganske udmærket, man skal bare huske det. Man kan dyrke de små bonsai træer og holde dem små, men hvis man glemmer at passe dem, eller ikke orker det mere og sætter dem ud i haven, vil de gå tilbage til deres oprindelige vækst og blive normale med tiden.

Et træs eller busks vækstsæson deles op i 5 stadier, hvoraf den første, og det er den, vi skal snakke om, er brydningen efter vinterdvalen. Der er træer således kodet, at den første vækst foregår i rødder og grene, og det sker lige efter, at maskinen er gået i gang med løvspringet, som så kan forsyne planten med sukker, vand og næringsstoffer, som skal holde den i gang.

Nu er det sådan, at et træs krone og rodnet er lige store i omfang, om end roden i overfladen er 700 gange større end kronen, men det er en anden snak, det har noget med rodspidser og en hel masse botanik at gøre.

Hvis man så tænker sig, at et træ er blevet voldsomt beskåret over vinteren, så vågner det op og konstaterer, at der er ubalance i mellem top og rod. Så sætter det fuld skrald på væksten af kronen for at oprette balancen igen, og derfor ser man som regel, at specielt frugttræer får de såkaldte vanris, duske af lige grene, der stritter lige op i luften, og ikke er nyttige for andet end at få blade.

” Hvis man skærer hårdt, kommer det hårdt “

Derfor er det allerbedst at beskære et træ lige efter blomstring, hvor træet er i fuld vækst og sårhelingen er optimal. En sidegevinst er også, at væksten efter en sommerbeskæring kun vil omfatte kviste og blade, hvorfor man helt undgår alle de strittende vanris.

Skal man absolut skære i et træ om vinteren, skal det gøres med lempe, ikke for meget, og kun så meget, at man f.eks. fjerner knækkede eller syge grene, og så venter med den egentlige beskæring til før omtalt tidspunkt. Væksten følger kniven.

Men selvfølgelig, alle de formanende ord gælder naturligvis ikke, hvis der tale formklipning af træer, der skal de bare være kommet godt i gang, før man begynder.

En anden undtagelse er også, at man med stor held kan beskære ældre prydbuske, og der er teknikken den, at man bortskærer de tykkeste grene helt ned ved jorden og ikke halvt oppe på busken. De nye grene springer på veddet, og vil altid starte deres vækst lige under såret. Man skal også huske at bevare nogle af de tyndere grene, som vil fungere som safttrækkere til de nye dito.

Ikke mere om beskæring i denne omgang!

Der er så meget andet, man kan foretage sig.

Forårs rengøring !!!

Der ligger sikkert mange blade og roder, som godt må komme væk.

Det kunne det være smart at købe/låne/leje en løvsuger!

Når man anvender den til at fjerne blade fra haven, bliver de, bladene, hakket i stykker, så de ikke fylder så meget i posen. I stedet for at smide affaldet væk, kan det spredes rundt i bedene, hvor ormene så vil trække det ned og omdanne det til biologisk gødning, langtidsvirkende tilmed!

Man skal så anvende den teknik at lægge det affald, der f.eks. er taget fra et rosenbed, ud i et andet bed uden roser, sådan at forstå, at de enkelte bede modtager bladaffald fra bede med andet indhold af planter. Man undgår herved spredning af evt. sygdomme i nogle planter til de andre af samme art. Jorden har også godt af at blive dækket, det holder på varmen og fugtigheden på varme solrige forårsdage, og ser egentlig helt pænt ud.

Der var meget mere, jeg kunne skrive om, men nu tror jeg, der er sagt nok for nuværende. Det kan være, at der kommer flere ord senere på sæsonen, og i mellemtiden kan I bare kikke ind på hjemmesiden for at se, om der skulle være andet spændende, som var interessant for jer med hus og have.
Husk dog.

> Kun en tåbe frygter ikke haven <

Aksel Nørgaard

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s